Henrik Marcussen "Marquardus" (1561-1606)
Der findes en række modstridende oplysninger om Henrik Marcussens familieforhold. Alle enige om, at hans far var præst i Nustrup. Nogle mener, at faderen hed Peter Marcussen og var gift med Jørgen Stuhrs datter fra Hammelev. Det skulle altså være morfaderens embede Henrik Marcussen overtog, da han blev præst i Hammelev.
Andre mener, at Henrik Marcussen var søn af Nustrup- præsten Maquard Friis, og at han ved overtagelsen af embedet i Hammelev giftede sig med Jørgen Stuhrs enke eller datter. Det sidste er det mest sansynlige.
Når en præst dengang skulle overtage et embede, måtte han købe sig ind på præstegården. Da de fleste langt fra havde nok penge til det, giftede de sig med den tidligere præsts enke eller datter. På den måde kom der kun til at sidde to slægter som præster i Hammelev fra 1545 til 1779.
Fra Henrik Marcussens tid har vi en fortegnelse over præstegårdens jorder og præstens øvrige indtægter. Hver gård havde dengang et større eller mindre stykke af de fleste marker,og man kan af fortegnelsen se, hvordan marknavnene er bevaret fra dengang til nu. Præstegården havde fra 1-7 agre på hver af de følgende marker, som er gengivet med datidens stavemåde:
En huustoft Norden Præstegaarden, Galleager, en Ager ved Styding Mark, Henrichs Damager, Store Lysebierge ved Toftenden, Favsbierge, Halleveisbierge, Brenbierge, Nordbierge, lille Borgerholm, Lille Korkelborge, store Kokkelborge, søndre Kokkelborge, Kierlings øres Ager, Guldbierg Ager, Smørskov Ager, Gadams Ager, tre Skifte i Hindemai, Trankiers Hafsmai, Sansmai Skiftorne. Trolskier Skift, Det Lille Kiær Norden Damsted, Fosmaj Skift, Bredmai Skift, to Fiskedamme østen og Sønden Byen.
Foruden indtægterne af præstegården, havde præsten følgende indtægter:
I korntiende skulle alle aflevere hvert 15.neg til deling mellem kirken og præsten. Det gjaldt dog ikke for bønderne i Gammel Ladegaard, som det første år skulle give præsten 3 skæpper Rug. Det andet år : 4 skæpper byg. Det tredie år 7 skæpper havre. I kvægtiende gav man hvert 15. stykke kvæg, der blev avlet til deling mellem kirke og præst. Derforuden skulle man give en mark smør af hver ko samt ost og brød dertil. Tienden var opdelt i tre dele: Kirketiende, præstetiende og bispetiende. Den sidste del betaltes i kontanter, og gik efter reformationen ikke til biskopperne, men til kongen som en slags statsskat.
Foruden tiendeindtægterne fik præsten offer ved forskellige lejligheder. Når han viede et par fik han to skilling. Havde en kvinde født et barn blev hun efter fødslen indført i kirken ved et særligt ritual, og præsten fik to skilling og for samme pris forrettede han en begravelse. Endelig modtog præsten offer ved de store højtideligheder. Da gav hvert ægtepar 1 skilling, medens ugifte gav en alb. Fra hver gård modtog han 2o æg og 2 Alb. sild. Man fik på den tid nye stolestader i kirken og de var så dyre, at man måtte have nabosognene til at hjælpe med betalingen af de 400 mark, og derforuden gav sognefogeden 2 mark.
En af de fineste begravelser, som Henrik Marcussen har foretaget i Hammelev var begravelsen af tre sønner af adelsmanden Joakim Breide, hvis mindesten man ser den ene halvdel af ude i sakristiet.På stenen er der en række våbenskjolde, der er af særlig interesse, fordi flere af dem er den ældste gengivelse, man har af den pågældende slægts mærke.De bevarede våben er:1) Emmiksen 2) Skinkel 3) Stangberg 4) Rantzau 5) von Deden? Glob? 6) Holck. 7) DVE
Disse tre unge adelsmænd har formodentlig en eller anden forbindelse til Tørning slot, som ellers forfaldt mere og mere i disse år. Slottet havde forlængst tabt sin militære betydning. Hertil kom, at hertug Hans den ældre på den tid byggede Hansborg i Haderslev.Dermed fik fyrsterne en langt mere tidsvarende bolig her på egnen end det gamle slot i Tørning.
Da Hertug Hans den ældre døde opstod der en strid om arven mellem kong Frederik den II og hertug Adolf. De blev dog enige om at dele de landområder, som hertug Hans havde haft i to omtrent lige store dele, og så trække lod om, hvilken del hver af dem skulle have. Derfor sad kongens kansler Niels Kaas og amtmand Detlef Rantzov et års tid efter hertug Hans' død i l580 og rullede små sedler sammen og kom dem i penneposer. Der var 13 sedler. På de 11 stod der intet; men på den 12. stod der "Hadersleber theyl" og på den 13. "Tunder Theyl", "Haderslev del" og "Tønder del".
Til Haderslev del hørte blandt andet Tørning. Da alle penneposerne var kommet i kassen og den var rystet, kastede de terning om, hvem der skulle trække først. Det blev amtmanden , der skulle trække for hertug Adolf. Han trak en pennepose, tog sedlen ud, rullede den op. Men der stod intet på den. Derefter trak Kansleren for Kongen med samme resultat. Således gik det indtil Amtmanden trak den 5. pennepose. Da sedlen blev åbnet så man, at der stod "Tunder Theyl". Hertugen havde fået Tønder del og kongen dermed Haderslev del.
Således gik det til, at Tørning slot atter kom i kongens besiddelse. Men kongerne var ikke mere interesseret i Tørning slot end hertug Hans havde været. Når de var på egnen opholdt de sig på Hansborg eller Haderslevhus, som de også kaldte slottet i Haderslev. Især var kong Christian den IV glad for at være der. På Haderslevhus holdt han sit bryllup, og der blev hans førstefødte søn den senere kong Frederik den III født. Det hændte dog at kongerne kom til Tørning. Således skriver kong Frederik den II den 30. marts 1583 i sin dagbog, at han den dag har været i Tørning, men vendte tilbage til Haderslev uden at overnatte på slottet.Den 9. marts 1597 så folkene i Tørning til deres store rædsel, flammerne stå ud fra slottet. Inden længe var det i flammernes vold og brændte fuldstændig ned. Hermed var det helt ude med det gamle slots herlighed. Det blev aldrig bygget op igen. Den røgsværtede ruin knejsede som en ituslået krone der højt oppe på toppen af slotsbanken. Men folk kunne fortælle, at hver nytårsnat kom Claus Limbek for at hente en munkesten fra sin gamle borg.Der var nu også andre, som hentede sten derfra, sådan som man endnu den dag i dag tydeligt kan se det på husmurene i Hammelev sogn.
Fem år senere kom Hans Majestæt Døden på visit i Hammelev præstegård. Han tog præstens kone Anna med sig, så man den 8. september 1602 måtte føre hendes jordiske støv til graven. Men allerede den 2. februar det følgende år giftede Henrik Marcussen sig igen og førte Åstruppræstens datter Dorothea Lauritsdatter Krøger ind i sin præstegård som brud. Det blev et kort ægteskab. Den 30. marts 1606 afgik Henrik Marcussen ved døden. Hans enke giftede sig med sognepræsten i Gammel Haderslev, Bertel Sørensen; men efter sin død, blev hun den 26. oktober 1615 stedt til hvile i Hammelev.