Peter Ehlertsen "Hilarius" (1630-1649)
Peter Ehlertsen eller Peter Hilarius, som han også blev kaldt med sit latinske efternavn, var født i Haderslev i 162o. Han blev den første præst i Hammelev, der havde studeret ved Københavns universitet, hvor undervisningen i disse år blev gjort friere og bedre. Og det blev forordnet, at enhver, som ville have embede i kirke eller skole, skulle have mindst to års universitetsstudium bag sig.
I 1623 blev Peter Ehlertsen sognepræst i Borre. Dette embede fratrådte han i 1625, og først 5 år senere kom han igen i embede som sognepræst i Hammelev.
Her giftede han sig med den tidligere præsts datter Dorothea Jørgensdatter Stuhr, med hvem han året efter fik en søn: Jørgen Peter Ehlertsen Stuhr.
I disse år udstedte kong Christian den IV en række love om det religiøse liv. Præsten skulle være et godt eksempel for menigheden. Kongen mente, at mange af tidens ulykker kom af, at præsterne anser deres embede" som en verdslig handel" i stedet for at fremme Guds ære, og " med deres gudelige eksempel, sagtmodige omgængelse, besøgende i husene, helligt levnet og trøstefuld formaning deres tilhørere at forbedre og drage ud af denne verdens sikkerhed til sand omvendelse." Også menighedens kristelige opdragelse lå kong Christian den IV stærkt på sinde: Der blev udstedt en helligdagslov, hvori der også var strenge forbud mod banden og helligbrøde.Man anså nederlaget ved Lutter am Barenberg for en Guds straf over landet. Derfor udstedte man en lov om bods og bededage, hvor folket skulle angre sine synder og bede Gud om nåde. På landet skulle der holdes bods-og bededag en onsdag i hver måned. Derforuden blev der meget hyppigt forordnet 3 ekstraordinære bods-og bededage.
I hvert sogn blev der valgt kirkeældste, som skulle bistå præsten med kirketugten. Først skulle man advare dem, som overtrådte Guds bud. Hvis flere advarsler ikke nyttede, blev synderen udelukket fra nadveren. Det blev kaldt "det lille band". Nyttede det heller ikke blev synderen ramt af "det store band", som bestod i udstødelse af menigheden, hvorefter synderen blev landsforvist. De, der angrede deres synd skulle stå frem i kirken og aflægge offentligt skriftemål. Ville de ikke det, skulle de føres til hovedstaden for at tilbringe mindst et år på Bremerholm.
Præsterne skulle hyppigt gå på husbesøg for at kontrollere kristendomskundskaberne og moralen. Kravene til undervisningen voksede, det er nu ikke længere nok, at man kan Luthers Katekismus uden ad, men man må også "finde den rette mening i hjertet deraf". Skriftemålet voksede i betydning som forberedelse til altergang. Det blev som regel henlagt til lørdage, for at præsten kunne have god tid til at tale med hver enkelt. Det blev også indskærpet, at man skulle holde husandagter i hjemmene.
I det hele taget søgte kongen ad lovgivningens vej at regulere befolkningens liv på enhver måde: Hvordan de skulle gå klædt, hvor mange der måtte vøre med til barnedåb, bryllup o.s.v. Gennem disse love får man da et billede af, hvordan livet blev levet også her i Hammelev sogn.
Det var også den store salmedigtnings tid. Masser af nye salmer så dagens lys.
Peter Ehlertsen døde i 1649 inden hans søn var blevet gammel nok til at efterfølge faderen i embedet.