Niels Cortsen "Conradus" (1546)
Reformationen og tiden derefter
I Niels Cortsens tid fik Tørning slot en ny herre, og det skulle få stor betydning både for Niels Cortsen selv og for hele hans menighed.
Det skete da kong Frederik den I's søn Christian giftede sig med den kun 14-årige, men meget intelligente Dorothea af Sachsen-Lauenborg. Som underhold gav kongen dem et lille hertugdømme bestående af Haderslev amt og Tørning len. De to unge valgte ikke Tørning slot som residens, men Haderslev. Det forstår man godt, når man ved hvilke planer de havde med deres hertugdømme.
Hertug Christian havde i 1521 oplevet Luthers bekendelse på rigsdagen i Worms, og det gjorde et så stærkt indtryk på ham, at det kom til at præge resten af hans liv: Han blev en af Luthers ivrigste tilhængere. Derfor har han ganske givet længe drømt om at indføre reformationen i det land , som han engang skulle herske over.
Luther havde allerede tilhængere i Haderslev, da hertug Christian overtog sit hertugdømme. Den mest betydningsfulde var Johann Alberdes, som var lektor ved Vor Frue kapitel. Han underviste altså de kommende præster, og hvilken betydning det havde for en reformation, kan enhver indse. Man kan i den forbindelse ikke lade være med at spekulere over om Niels Cortsen i Hammelev mon var en ung præst, der havde været elev hos Alberdes og var smittet af hans begejstring for Luther.
Hertug Christians første handling som fyrste var at afskedige Barved syssels provst Johan Wulf. Hertugen overtog nu selv ledelsen af kirken. Han begyndte på egen hånd at udstede kaldsbreve til præster, som ved deres udnævnelse fik pålæg om, at de skulle prædike Guds ord, og altså ikke helgenlegender eller andre katolske vildfarelser.
Provstens afskedigelse førte imidlertid til uorden i kirkens sager. For at råde bod på dette tilkaldte hertugen en af Luthers betydeligste tilhængere i Nordtyskland Eberhard Weidensee, som han udnævnte til provst og præst i Haderslev samt til superintendent (det vil sige biskop ) over hertugdømmet Haderslev Tørning.
Der var ungdom og begejstring over den reformation, som disse unge og dygtige teologer gennemførte under ledelse af hertugen og hans purunge hustru.
I foråret 1526 havde hertug Christian gjort et mislykket forsøg på at indkalde alle hertugdømmets præster og degne til møder i Haderslev. Det var Ribes biskop Iver Munk, der havde stukket en kæp i reformationens hjul ved at forbyde enhver deltagelse fra Tørning len, som han var biskop over. Men de unge reformatorers glødende iver var ikke til at standse. I 1528 blev forsøget gjort igen. Atter kom Niels Cortsen og andre præster i knibe: Hvem skulle de lyde ? Biskoppen eller deres verdslige landsherre ?
Sognepræsten i Hygum, Thomas Knudsen, skrev til biskoppen og spurgte, hvordan man skulle forholde sig. Iver Munk svarede, at han ikke vidste at sige derimod, når kong Frederik ville have det således.
Da præsterne var forsamlede på Haderslevhus, fik de først en kort besked om, hvad den lutherske opfattelse af kristendommen gik ud på. Derefter blev det dem pålagt at følge nogle forelæsninger, som Weidensee og Wenth skulle holde. Af dem skulle de lære at forkynde ud fra Bibelens ord alene og uden al menneskelig forblændelse. Præsterne fik udleveret en kirkeordinans, de såkaldte "Haderslev Artikler", hvori det var beskrevet, hvordan de skulle holde gudstjeneste. Heri blev der særlig lagt vægt på, at de skulle prædike over dagens tekst hver søndag og alle helligdagene. Evnede de ikke dette, så skulle de bruge en prædiken fra Luthers Postiller.Hver søndag skulle de endvidere fremsige hele katekismen, sådan at deres menighed kunne blive kendt med den sande lære. Inden de drog hjem fra Haderslevhus måtte de aflægge ed på, at de ville tage vare på deres embeder, tage afstand fra sekterisk vranglære, ikke være drikfældige, men være tro mod deres landsherre hertug Christian.
Niels Cortsen var sikkert ikke så ked af denne reformation, som nogle af de katolske præster har været.
Hertugen havde i det mindste en så stor tillid til Hammelevpræsten, at han under mødet udnævnte ham til provst.
For "de Hamlere" begyndte der nu en ny tid i kirken, hvor gudstjenesten ikke længere foregik på latin, men på dansk. Man kunne følge med i, hvad der skete, når et lille barn blev døbt, eller man selv gik til alters. Man kunne forstå evangeliets ord, når det blev læst op. Og man fik den kristne tro forklaret i prædikenen hver søndag. Også salmesangen på modersmålet var på vej ind i kirken. Ved hver gudstjeneste sang man i det mindste een salme på dansk, nemlig litaniet, den store bøn, hvori man bad Gud Fader, Gud Søn og Gud Helligånd om at forbarme sig. Og snart kunne alle i sognet Luthers Lille Katekismus udenad, fra den ene ende til den anden. Jo, der var sket store forandringer.
Nogle var mere glade end andre for de nye kirkeskikke som hertugen i sin visdom havde indført - uden at spørge sine undersåtter, selvfølgelig, for det var jo ham, der var herre i landet. Hertug Christian blev i 1534 udråbt til konge over Danmark og Norge, og indførte derefter også reformationen i disse lande.
Kong Christian den III beholdt Tørning slot i nogle år endnu. Men han havde ikke megen glæde af det. Kun en enkelt gang foreligger der beretning fra den tid om et kongebesøg på slottet.
I 1544 udnævnte kongen sin broder Hans til Hertug og overdrog ham blandt andet Tørning slot. Men heller hertug Hans synes at have bekymret sig meget om slottet, men foretrak sin residens i Haderslev. I 1545 afgik Hammelevpræsten Niels Cortsen eller Conradus, som han også blev kaldt, ved døden.