Alexander Marcussen (1835)
Ebbesen er blandt de præster, som var sognepræst i Hammelev den længste tid, hans efterfølger Alexander Marcussen er derimod den, som har været her den korteste tid som sognepræst, nemlig kun nogle få dage.
Han var født i Aabenraa den 29. april 1806 som søn af orgelbygger Jørgen Marcussen, der stiftede det kendte orgelfirma "Marcussen & Søn". Orgelbyggeren og hans kone havde nær tilknytning til brødremenigheden i Herrnhut, som en broder til konen var medlem af, ligesom man havde en broder fra brødremenigheden som medhjælper i forretningen.
Orgelbygger Marcussen fik traktater tilsendt fra Christiansfeld og uddelte dem, hvor han kom omkring på sine vandringer for at tilse eller bygge orgeler. Han havde især let ved at tale med børnene, så der i hans fodspor voksede en vækkelse frem blandt dem. Derhjemme i Aabenraa flokkedes også mange børn om ham, så det er ikke så mærkeligt, at hans egne børn blev grebne af hans forkyndelse, og at Alexander besluttede at læse til præst.
Da Lütje Ebbesen i Hammelev søgte sig en kapellan, fik Alexander Marcussen embedet og blev indsat i Hammelev trinitatis søndag 1833. Han tog sig af konfirmandundervisningen, sygebesøg og prædikede i kirken. Han var en meget nidkær præst, hvilket også kunne høres på hans prædikener. Efter han en søndag havde sagt menigheden nogle drøje sandheder, tilføjede han: "Om I også bliver vrede på mig og vil stene mig ud af kirken, så skal I dog vide det!" Hans ord ramte og skaffede ham mange fjender, der ofte havde sat sig for, at de nu ikke længere ville høre ham. Men næste søndag, fortælles der, var de i kirke igen.
I den første tid var der mange der mente, at han ville prædike kirken tom; men kirken fyldtes mere og mere, så den tilsidst slet ikke kunne rumme flere. Også fra Haderslev og hele omegnen strømmede folk til for at høre den kapellan, som man talte så meget om. Og i selve sognet voksede antallet af vakte stærkt. Da Lütje Ebbesen søgte og fik sin afsked, sendte menigheden repræsentanter til København for at bede om, at Marcussen måtte blive deres sognepræst. Dette ønske blev opfyldt; men da kaldsbrevet kom, lå den unge præst syg af mæslinger, og han døde på sin 29 års fødselsdag den 29. april 1835.
Budskabet om hans død for omkring som en løbeild og gik mange dybt til hjertet. Den 5. maj ledsagede et stort følge ham til graven på Hammelev kirkegård. Og længe efter levede mindet om ham i hjerterne hos dem, der blev vakt ved hans prædiken. Endnu kan man på Hammelev kirkegård blandt gravene nord for kirken se den sandstensplade, der dækker hans grav.