Jacob Lauritsen Aagaard (1785-1799)
I 1787 blev der anskaffet en vinkande, som senere er blevet anset for forsvundet, men nok er identisk med den store "kande", som blev fundet på præstegårdens loft af Ruth Thykjær Jensen, der pudsede den op. Den anvendes nu som dåbskande.
Seks dage inde i det nye år 1786 udnævntes en ny præst til det ledige embede i Hammelev, Jacob Lauritsen Aagaard var hans navn. Pastor Aagaard stammede fra Kolding, hvor hans far Laurits Aagaard var blytækker. Moderen hed Inge Marie og var født Knudsen. Jacob Aagaard var født den 15. april 1750, som 19 årig blev han student fra Kolding Latinskole, og 1778 tog han den teologiske embedseksamen. Fem år senere fik han stilling som reciderende kapellan ved Sortebrødrekirken i Viborg.
Der var dog et stort minus ved den nyudnævnte Hammelev- præst: Han var ungkarl. Men heldigvis havde sognepræsten ved Vor Frue Kirke i Haderslev en datter, Wiebecke Friederice. Hun var ganske vist 16 år yngre end den 37-årige Hammelevpræst; men både Joachim Chretschmer og hans hustru Anna Sophia Crucau mente nok, at Hammelev-præsten var et passende parti for deres 21-årige datter, så enden på det hele blev, at de to blev viet i Haderslev den 28. september 1787. Det var en myndig præst man havde fået i Hammelev, en samtidig skriver om pastor Aagaard, "at han var en meget selvstændig mand, hvilket ikke skaffede ham venner." Ellers ved vi ikke meget om, hvordan Aagaard var som præst; men han var præst i en tid, hvor der var stort frafald. Overalt i landet hører man om tomme kirker og religiøs ligegyldighed.
Præsterne så det ikke mere som deres første opgave at prædike for menigheden, men at være som en far for sognet, at tage sig både af menneskers åndelige og timelige vel. Mange af dem blev foregangsmænd i det praktiske liv. De kastede sig over skole- og fattigvæsen, de arbejdede for kartoffeldyrkning og andre fremskridt i landbruget. Nyt og forfriskende har det virket i Hammelev, at der efter de mange år uden børn i præstegården, snart atter lød glade barnestemmer i dens stuer. Den 25. august 1790 kom der en søn til verden Laurentius blev han opkaldt efter sin bedstefader Laurids, blytækkeren i Kolding, Jakobsen kom han til at hedde som sin faders søn, og Cretschmer efter sin bedstefader, præsten i Haderslev, og så kom han selvfølgelig til at hedde Aagaard, som jo var familiens slægtsnavn. Syv år efter fik præstefamilien en pige, som blev døbt Frederikke Cathrine Jacobine (efter sin far) Aagaard. Foruden de to børn var der i det mindste en søn mere.
I Aagaards tid som sognepræst i Hammelev afløste Jørgen Overbeck i 1787 Nis Bergholt som degn.
Dåbskanden
I 1787 blev der anskaffet en vinkande, som senere er blevet anset for forsvundet, men nok er identisk med den store "kande", som blev fundet på præstegårdens loft af Ruth Thykjær Jensen, der pudsede den op. Den anvendes nu som dåbskande.
Christiansdal
I Christiansdal gik det ikke så godt med den blegeanstalt, som blegemester Moor og grosserer Black havde indrettet i fabriksbygningerne, og i året 1796 måtte commercekollegiet anmode amtmanden i Haderslev om at overtage fabrikken på regeringens vegne. Tre år senere blev den igen solgt til møller Hans Lautrup fra Aabenraa. Han byggede den om til en oliemølle, hvor han udvandt olie af hør- og rapsfrø.
Aagards afsked
Pastor Aagaard tog i 1799 afsked med menigheden i Hammelev for at flytte til Aller præstegård. Efter at have virket som præst for Aller sogn gennem 25 år døde han en juledag 1824 74 år gammel. Og i kirkebogen skrev pastor Eriksen fra Heils, at han "døde yndet og afholdt af sine Tilhørere." Hans kone overlevede ham i endnu 25 år som præsteenke i Aller sogn, idet hun først døde 1849, da var hun 83 år gammel. Hun har sikkert i de første år boet hos Laurentius, som efterfulgte faderen som sognepræst i Aller, hvor man huskede ham som "den unge Aagaard" og faderen som "den gamle Aagaard". Datteren blev gift med sognepræsten i Skodborg Th. L. Bjørnsen. Den anden søn opsatte en mindetavle over faderen i Aller kirke, hvor den endnu kan ses.